Danmark – Ferielandet for hele familien
Historisk og kulturelt er Danmark et helt enestående land. Danmark er verdens ældste monarki, med flere end 1.000 år på bagen. Den første konge, vi med sikkerhed kender til, var Gorm den Gamle, der døde i år 958 og siden har Danmark været en central nation i den Skandinaviske og Europæiske historie. Den lange historie har først og fremmest resulteret i en helt enestående kultur, der kommer til udtryk i de mange spændende seværdigheder og museer, der ligger spredt ud over hele Danmark.
Og kombinere man kulturarven med den smukke natur, så har man et land fyldt med spændende og attraktive feriemuligheder. Ud over et væld af seværdigheder og museer, har landet også utallige attraktioner og familieparker i alle afskygninger. Men det er ikke alt – Danmark kan også være med i wellnessophold, golfferier, kør-selv-ferier, cykelferier, kanoturer, sommerhusudlejning, og meget, meget andet.
Danmarks øer og landsdele
Danmark består af hovedlandet Jylland, samt adskillige øer, hvoraf Sjælland, Fyn og Bornholm er de mest kendte, men også Samsø, Langeland, Als, Læsø og Rømø er spændende øer og bestemt et, eller flere, besøg værd. De mange øer betyder, at Danmark kan prale af en anseelig kystlinje på mere end 7.000 km, til trods for sin ringe størrelse. Og ikke nok med det, men kystlinjen er utrolig alsidig: Fra de hvide, brede sandstrande ved vestkysten til de klippeklædte kyster på Bornholm – Danmark kan det hele!
Byer i Danmark
Danmarks hovedstad er København, der med sin fantastiske beliggenhed og sine mange smukke, historiske bygninger er en helt enestående oplevelse. København er storbysliv, blandet med den verdenskendte danske hygge. I den anden ende af landet, ligger Hvide Sande, der er en af Danmarks mindre byer, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget. Vestkysten har altid været en af Danmarks livsnerver, berømmet for sit fiskeri og den afledte unikke kultur. Og Hvide Sande er en af Danmarks hyggelig perler, som bestemet – og især for lystfiskere – er et besøg værd. Også Skagen, Danmarks nordligste by, er verdensberømt. Måske er Skagen mest kendt for sine guldaldermalere, men det er de brede, hvide sandstrande, lyset og poesien, der gjorde det muligt for malerne at sætte Skagen på verdenskortet.